"Brugeren"
-Arbejder man ud fra en handleplan eller hvad man tror der er bedst for den enkelt?
- Bruges der specielle pædagogikker?
- Hvilken form for dannelse ligger I vægt på?"forældrene/pårørende"
-Hvordan inddrages forældrene i samarbejdet?
-Hvordan kommunikeres der med forældre til de to sproget børn?
"Pædagogerne"
-Hvilke forudsætninger skal man have som pædagog for at arbejde på et fritidshjem?
-Hvordan mærker I at fritidshjemmet er placeret i et socialt belastede område?
-Er normeningen anderledes?
- hvordan er det med integrering af de to sprogede børn?
- Hvordan ser en typisk hverdag ud i fritidshjemmet?
- Hvordan håndteres konflikterne i dagligdagen?
- Hvordan bruger I jeres udviklingsmål? (mad og bevægelse)Specifik problemstilling angående Ida
-Hvilke tiltag eller handleplan ville I tage hvis I havde en pige som Ida?

Socialisering

Socialisering i et fritidshjem

Den primære socialiseringsproces deles i dag mellem forældre/familie og pædagoger, idet børnene tidligt kommer i institution og tilbringer megen tid der. Socialiceringsprocessen omhandler også læren om gode omgangsformer, moral og normer, og det er blevet en vigtig opgave i institutionerne. I frititdshjemmene omgås børnene mange mennesker og lærer de sociale spilleregler. Familierne har for travlt til at det udelukkende kan læres derhjemme. Det er vigtigt at den voksne har tid til at lytte, trøste, snakke, hjælpe, hygge og at der er tid til det enkelte barn.

Den sekundære socialiseringsproces fylder mest i Fritidsjemmet. Her lærer børnene at omgås andre børn og voksne. Derudover lærer de deres roller i henholdsvis skole, fritidshjem og hjemmet. Man lægger fra fritidshjemmet vægt på god omgangstone, respekt for den enkelte og fællesskabets betydning. Hvordan børnene klarer sig i den sekundære socialiseringsproces afhænger meget af deres habitus og hvordan de har indlært den primære socialiserings proces

Konflikter:
På dette link kan læses om Gladsaxes kommunes børn skal lære noget hver dag. Vel at mærke noget de også selv er optaget af at lære. Målrettet, procesorienteret pædagogik kombineret med nærhed, kontinuitet og fordybelse giver færre konflikter og mere dialog mellem børnene, oplever børnehaveleder.
http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/CE841B16B25FF366C1256ED10040A2C5?opendocument Magt:På denne hjemmeside kan der læses om, at der ifølge BUPL bliver lavet klare retningslinjer for pædagogers brug af magtanvendelse i daginstitutioner. http://www.bupl.dk/internet/printudgbogu.nsf/0/8D8B53F359DC4AA3C12572EA0059C54B!opendocumentEtik:Etikken i det pædagogiske arbejde er kommet i søgelyset efter sagen om Strandvænget. På denne hjemmeside kan der læses om, om man kan undgå, at lignende sager dukker op på daginstitutionsområdet.
http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/D1D25C63B568DA73C12572B90033A451?opendocument Børns madvaner:På denne hjemmeside kan der læses om at børns madapkker generelt indeholder for mange usunde ting. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender lavet et idekatalog for at give personalet i børnehaver gode ideer til, hvordan de kan være med til at give børnene gode madvaner og samtidig lave nogle sjove aktiviteter for børnene.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2004014/forord.asp Børn, fedme og leg. På denne hjemmeside kan man læse om at nutidens børn og unge bevæger sig betragteligt mindre end de tidligere generationer. Det er bla. fritidsaktiviteterne og legen, der har forandret sig over de seneste mange år, hvor mere og mere af fritiden tilbringes siddende foran en computer eller en tv-skærm, mens udendørs fysisk leg fylder mindre. Det er sammen med en forkert kost en central årsag til, at fedme og overvægt er blevet et af de alvorligste globale sundhedsproblemer blandt børn og unge i dag. http://www.mip.sdu.dk/press/gr/Fyens.190306.pdf

Klokken er 7.45 og det er tirsdag morgen i efterårsferien. Jens og hans mor Berith er på vej ind i vuggestuen Koldbøtten. Jens er ked af det og vil bæres ind. Inden i Vuggestuen sidder Poul, der er stuepædagog inden på Jens´s stue. Det er snart en måned siden at Jens startede i vuggestuen efter at han havde været hjemme sammen med mor på barselsorlov. Poul sidder på den store madras i fællesrummet. Han sidder og spiller guitar sammen med fire børn fra Jens stue. Berit afbryder Poul og spørger hvor Karen Marie er. Karen Marie er den anden stuepædagog på Jens´s stue og hende der har taget imod Jens da han startede i Koldbøtten. Poul svarer at Karen Marie har ferie og at han syntes Jens skal sætte sig sammen med de andre børn. Berit der ikke er helt tryg ved situationen kigger sig flygtigt omkring, men er presset af at hun skal nå bussen. Hun sætter Jens, der stadig er ked af det, over ved siden af Poul og siger farvel og går ud af Vuggestuen. Jens spejder efter mor, men da han ikke kan se hende mere, liver han op og bliver i bedre humør. Faktisk så kan Jens rigtig godt lide Poul.

Interviews

"Brugeren"
-Arbejder man ud fra en handleplan eller hvad man tror der er bedst for den enkelt??
- Bruges der specielle pædagogikker??


"forældrene/pårørende"
-Hvordan inddrages forældrene i samarbejdet??
-Hvordan kommunikere de med forældre til de to sproget børn??

"Pædagogerne"
-Hvilke forudsætninger skal man have for pædagog for at arbejde der??
-Hvordan mærker I at fritidshjemmet er placeret et socialt belastede område??
-Er normeningen anderledes??
- hvordan er det med integrering af de to sprogede børn??
- Hvordan ser en typisk hverdag ud i fritidshjemmet??
- Hvordan håndteres konflikterne i dagligdagen??
- Er I opmærksomme på hvilke læringsprocesser der indgår i de aktiviteter I laver med børnene?

Gruppeopgave

Habitus: Davids far er lærer og Davids mor er socialrådgiver. Davids forældre er lige blevet skilt men forældrene har stadig et godt forhold til hinanden. Forældrene har delt forældremyndighed, så David ser stadig begge forældre lige meget. David er en glad og kvik dreng med tildens for at konstruere alt muligt. Han virker glad for at være med hans far, i hans nye lejlighed. Forældrene har en sund holdning til f.eks. skilsmissen da de er åbne og fortæller om hvad der skal ske til børnehaven. De bagtaler heller ikke hinanden overfor pædagogerne i børnehaven.
David ser ud til ifølge teksten at have en sund og fri opdragelse. Han får lov til at udfolde sine fantasier og fungere godt i samvær med de andre børn i børnehaven.
Ligesom alle andre børn i den alder reagere David naturligt og siger fra når der er noget han ikke vil f.eks. drillerier.

Habitus: Saras far er lastbilschaffør og hendes mor er sosu- assisten. Hun ser sjældent hendes far. Saras forældre er også blevet skilt imodsætning til David er det en hård skilsmisse og forældrene kan ikke sammen. Saras mor har bedt pædagogerne om ikke at lade Sara gå med sin far, hvis han en dag kommer og henter hende. Sara vil gerne hænge ved pædagogerne og fortæller om sit hjem som om hendes forældre stadig bor sammen. Hun tager ikke intaitiv til noget selv. Hun er let til gråd men også nem at trøste. Det tyder lidt på manglene omsorg hjemmefra.

Kapitaler:

- Kulturel kapital
David: De har en mellem lang vidergående uddannelse.
Sara: Far køre lastbil og mor er sosu-assistent. Middelklassen.

- Social kapital
David: Det er en respekteret kernefamilie. Selvom de er skilt er de på talefod, og taler ikke dårligt om hinanden til børnene, og børnene ser forældre lige meget.
Sara: Far er lastsbilchaffør og er næsten aldrig hjemme, så mor står for alle de daglige rutiner.
Sara mangler en faderfigur da hendes far aldrig er hjemme.

- Økonomisk kapital
David: Lidt over middelklassen
Sara: Middelklasse.

Konklusion og strategi:
De to familier sat op imod hinanden er Davids familie meget værdi baseret, de gør meget ud af at opdrage deres børn sammen, så de får et sundt livssyn.
Saras forældre er stort set ikke på talefod, så faren har ikke meget indflydelse på Saras opdragelse.

Dilemma i §45 stk.2

I fritidshjemmet Grankoglen som ligger i udkanten af Holstebro er der 100 børn. De er fordelt på tre stuer med hver 33 børn. På hver stue er der tilknyttet en pædagog og en medhjælper. Vores dilemma forgår på rød stue, hvor Lone er pædagog og Hans er medhjælper. Der er 17 drenge og 16 piger. En af drengene hedder Mustafa. Mustafa er meget udadreagerende over for de andre børn. Det gør at de andre børn er bange for ham og ikke vil lege med ham. Derudover har han svært ved at indordne sig efter reglerne. Mustafa kommer tit i problemer og som en konsekvens deraf er det meget lidt positiv voksen kontakt han får. På personalemøderne har personalet tit Mustafa oppe og vende og de er meget frustreret over hvor meget han fylder og hvor meget tid han tager fra de andre børn. Men ifølge loven skal de jo tage særlig hensyn til hamhttp://147.29.40.91/_GETDOCI_/ACCN/A20070050130-REGL. Et eksempel de giver er sidste onsdag hvor rød stue er over i gymnastiksalen, hvor de leger sanglege. Alle børnene skal stå i rundkreds og holde hinanden i hånden. Mustafa vil ikke holde sandie i hånden og begynder at råbe ukvemsord efter Lone da hun insistere på at det skal han. Mustafa begynder at slå ud efter Lone, som bliver nød til at tage mustafa med tilbage på fritidshjemmet. Nu står medhjælper Hans tilbage med resten af stuen i gymnastiksalen og forsøger at genoptage sanglegene trods den store uro. De resterende børn er nu så urolige at Hans må opgive at lege færdig og må vente på at Lone kommer tilbage efter at havet afleveret Mustafa på blå stue.

Hjemmesiden

Nu vil vi i den kommende tid være at finde på vores hjemmeside. Adressen er: http://www.123hjemmeside.dk/Gruppe3/10328104

Analyseforslag af grp. 2 historie Henrys dag i vinduet

Henrys dag i vinduet gr.2 - Aktant-modellen

Hovedperson:

Henry

Hjælpere:

Henry`s far
"vandslangerne"

Modstandere:

Pigens far

Projek:
At redde pigen fra sin fulde far
Mål/belønning:
Pigen reddes fra sin fulde far. Pigen smiler til Henry og holder med at græde

"Den lille ridder"

Berettermodel:

Anslag/Præsentation/uddybning:
I starten af filmen bliver vi klar over at det er et eventyr vi bliver indledt til. Der vises et mørkt slot, hvor der lysnes omkring. Historien startes med "Der var engang". Vi bliver prænsentede for de forskellige figurer. Deres kendetegn og særheder. I byen er det forbudt at råbe højt og blive vred. Det har troldmanden bestemt.

Point of no return:
En lille køkkendreng er den eneste som sætter sig imod. Han vil være ridder og kæmpe med store drager. Vi hører dragen udenfor slottet. Drengen bliver sat for porten og tager rundt til tre slotte.

Konfliktoptrækning: På et af slottene øver han sig med sit svær i biblioteket. Da han kommer til det sidste slot og de stadig ikke forstår han ville lære at kæmpe mod drager, mister han modet.

Klimaks: Han slås med dragen bag muren. Han får noget fint riddertøj på med dragen på. Tøjet er magisk.

Point of no return: Han kommer hjem og ser at alle er i lænker, beslutter han sig for at kæmpe mod troldmanden. Han slåser mod troldmanden og med hjælp fra dragen vinder han.

Klimaks: Han bekæmper troldmanden.

Udtoning: Troldmanden får pladsen som opvasker/køkkenassistent. Drengen får prinsessen og det halve kongrige.

Aktantmodellen:


Hovedpersonen: Den lille ridder.

Hjælpere: Prinsessen giver ham et sværd og opfordre ham til at gå ud og bekæmpe drager.
Dragen får han magi fra, og hjælper ham imod Troldmanden.

Modstander: Troldmanden, Dragen og alle som ikke gør oprør.

Projekt: At blive drageridder.

Mål/beløning: Prinsessen og det halve kongerige

støj

For et par år siden i en vuggestue, havde vi 2 drenge der var meget højrystet og ikke rigtig vidste hvad de skulle foretage sig, når der var leg på stuen, hvilket gjorde at de ikke havde nogen form for leg med de andre børn og vandrede fra det ene stykke legetøj til det andet. Efter nogen tids snak om hvad vi kunne gøre for at stimulere drengenes behov, fandt vi ud af at trafik og alle mulige store køretøjer kunne fange deres fulde opmærksomhed. Ressourcerne strakte sig til, at vi en formiddag om ugen kunne sætte en voksen på drengene, og lave de ting som interesserede dem.
Drengene var med ude i trafikken, hvor vi tog billeder af busser, gravmaskiner og lastbiler osv. De var med til at finde billederne frem på computeren, printe ud, laminere og klister op på væggen som deres helt eget lille projekt. Resultatet af blot en formiddag om ugen med drengenes interesser gav et godt resultat, de blev stimuleret og var meget stolte af at have været med til et projekt som var synligt for dem i dagligdagen. Det gav en utrolig ro på deres væremåde, og på kort tid kunne vi konkludere at de befandt sig bedre i de andre børns lege.

En Fortælling

Der var en engang en gammel ensom kone, som boede i et lille hus i en lille sidegade i det gamle Torino. Hun elskede at sidde i sin gyngestol foran vinduet og kigge ud på sine blomster og nød at foråret var på vej. I nabohuset var der 3 børn, som tit legede i haven foran hendes vindue. Hun kunne få lang tid til at gå med og sidde og kigge på dem, da det gav hende glæde at se dem springe rundt friske og rørige.

En dag hun sidder og kigger ud opdager hun pludselig til hendes store forskrækkelse at der kun er 2 børn ude og lege. Det undre hende meget, da de 3 børn altid leger sammen. Den efterfølgende dag er der stadig kun 2 børn ude og lege. Hun bliver bekymret for om der er sket noget, så hun vakler over til nabohuset for at se om drengen har det godt.

Det viser sig at drengen er meget syg og det er kun er en bestemt medicin som kan helbrede ham, den medicin er meget dyr og familien har ikke råd til at betale for den. Så, den gamle dame henter hendes penge som hun i alle årenen har lagt til side fordi hun ikke nænnede at bruge dem, og gav dem til familien. Drengen blev rask og de levede lykkelig til deres dages ende - den gamle dame var ikke længere ensom - hun havde fået en ny familie.

En solstrålehistorie

Jeg vil gerne fortælle en historie om to pædagoger ( S+I), som jeg har mødt på min vej og som for mig står som nogle gode rollemodeller. De to lærte hinanden at kende på pædagogstudiet, og arbejder i dag i samme børnehave, på samme stue, hvor de fortsætter deres gode samarbejde.

Jeg arbejdede i børnehaven som pædagogmedhjælper på deres stue og en anden stue, så jeg var med til at følge nogle af børnene tæt, og vil gerne fortælle om S + I`s arbejde med en lille pige (M).

Da M startede i børnehaven troede vi i første omgang, at hun led af en eller anden form for sygdom. Hun var utrolig tynd og nærmest gennemsigtig bleg, havde stort set ikke noget sprog - når hun skulle give udtryk for noget klynkede hun og der kom kun meget få ord ud af hendes mund, nogle af hendes bevægelser virkede spastiske - det virkede faktisk som om hun ikke orkede at være til.Via nogle samtaler som S + I afholdt med forældrene fik de at vide at hun var født for tidligt, og at forældrene havde rendt fra den ene læge til den anden for at finde ud af hvad hun fejlede og hvorfor hun næsten ikke ville spise, men de havde fået at vide at hun var rask.

Med forældrenes opbakning gik S + I i gang med at iværksætte diverse foranstaltniger for M:

· der kom en op til børnehaven og arbejdede med hendes krop, led og muskler - og de fik div. øvelser der skulle laves med M,
· der kom en talepædagog og lavede øvelser med M for at udvikle hendes ordforråd,

og med hensyn til spisningen viste det sig, at hun via sin klynken stort set altid havde fået sin vilje, hun ville helst kun have mad som hun ikke skulle tygge, og fordi forældrene var glade bare hun spiste lidt havde hun stort set altid fået sin vilje. Så opgaven blev nu at tilbyde hende noget mad som hun selv skulle vælge - men der var intet af det mad hun var vant til at spise på tallerken. Det mad som hun valgte skulle hun spise - det blev til lidt af en magtkamp i starten - jeg kunne sagtens sidde i 1 1/2 time med hende. Men, det virkede til sidst.

Jeg stoppede efter 6 mdr. som pædagogmedhjælper der. Jeg var der kun for at prøve området af, men turde ikke dengang at tage springet og uddanne mig til pædagog, men da jeg kom på besøg nogle måneder efter var M en hel anden pige. Hun havde taget på, havde røde kinder og var blevet udadvendt og snaksaglig. Det virker på mig som lidt af et mirakel, at to pædagoger kan få så stor betydning for et andet menneskes liv.
Indsendt af R30049@jpsem.dk kl. 09:22

Måltidskultur

Vores opgave var at fremstille menukort. Inden vi gik i gang lavede vi en brainstorm, hvor vi hver især kom med forskellige ideer. Vi havde nogle gode diskutioner, hvor vi var omkring forskellige forslag. Vi endte med at lave en planche hvor vi indelte en tallerken efter hvad måltidet skal bestå af. Vi tog udgangspunkt i "de otte kostråd" og på internettet fandt vi kostpyramiden. http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5174
Vi lavede også små menukort til hvert bord hvor vi brugte en fjerbold som holder, der skulle repræsentere motiondelen som indgår i de otte kostråd.

Et aktivitetscenter

Vores tredie bog er et aktivitetscenter for udviklingshæmmede, med 75 -90 brugere og 12 pædagoger.

Brugerne er funktionsopdelt i forskellige grupper alt efter evner, formåen og interesser, f.eks er der en gruppe der laver mad, en gruppe der laver håndarbejde og en idrætsgruppe. De har åbent alle hverdage fra kl. 08 - 15.30.

Pædagogerne prøver at pejle sig ind på hvordan brugerne har det og på at finde ud af hvilke interesser og evner de har på trods af deres handicap - ved at tale med dem, lave opgaver på tværs af grupperne, og nogle sender de i praktik i de forskellige grupper, så de kan se hvilken gruppe de fungerer bedst i. Nogle af deres brugere har hjemme dage og fridage - hvor de ikke har lyst til at deltage i aktiviteter, og da et aktivitetscenter er et tilbud og ikke noget de skal, er det noget der accepteres som deres alm. rettigheder.

På aktivitetscenteret fordeler de ressourcerne således at "de tunge" grupper har flere hænder - f.eks 3 pædagoger til 7-8 brugere og to til 15 bruger. Af og til forekommer det at der er for lidt personale så der ikke er så mange ressoucer til at tage sig af de brugere "der ikke vil aktiveres"- i disse tilfælde koncentrerer de sig om de brugere der gerne vil!

Der laves handleplaner for brugerne en gang om året - og nogle gange får de også handleplaner fra de opholdssteder hvor brugerne bor til daglig. Personalet holder møde hver uge i 1 1/2 time, og prøver så snart det er muligt at gå fra, så de kan få noget af deres skrivearbejde fra hånden.

De prøver at lave forskellige aktiviteter med brugerne, f.eks temauger, juleafslutning, fest to gange om året, hvor familie, opholdssteder og alle i relation til brugerne er velkommen - de har netop afholdt "scenen er din" med stor succes.

Unge lærer at klare sig selv...

Den sidste bog vi lånte fra menneske biblioteket er fra et bosted for sent udviklede. Formålet med opholdet er altså at den unge bliver trænet op til at bo selv og klare sig selv. De unge der er tilknyttet dette sted er mellem 17-23 år. Stedet repræsenterer både en intern – og ekstern del. Interndelen består af unge som bor på stedet og klare sig selv. De interne bor på stedet hvor der er tilknyttet pædagoger mellem 7-20 på alle dage, de unge er altså alene om natten, ellers foregår al kommunikation over telefon. De unge som der bor på stedet, er ganske almindelige unge, som måske har skjulte ”handicaps” som f.eks. autismehttp://www.autisme.dk/default.asp?mode=cmsview&page=49 og ADHD (damp)http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/damp.htm. De unge kommer sjældent fra en institution, men er oftest nogle som kommune henviser. Ofte bliver det sent opdaget af enten kommunen, forældrene eller skoler, at de unge ikke kan klare sig selv. Formålet med de unges ophold på bostedet, er at de skal lære selv f.eks. stå op om morgen, spise morgen mad og tage bussen på arbejde. De fleste har enten fleks job/skånejob eller også modtager de kontanthjælp eller revalidering. Pædagogernes primære opgave er at opbakke og rådgive den unge, opbygge en fortrolighed til den unge, i håb om at de vil komme til dem hvis noget brænder på. De unge som tilhøre interndelen tages ofte med til sport, der er klubber de kan deltage i og der arrangeres udlands ture for dem. Eksterndelen er unge som bor ude i byen i f.eks. lejligheder, men stadig har kontakt med pædagogerne. Her kommer der en pædagog på besøg ind i mellem og ellers foregår kontakten telefonisk.
Efter de unge har boet internt, kan de efterhånden som de bliver bedre til at klare sig selv, flytte ud til eksternt delen. Nogle af de unge er dog så dårlige til at klare sig selv, at de flytter på en døgninstitution, hvor de kan få den hjælp de behøver.

Ressource pædagog

Referat af interwiev med pædagog fra menneske biblioteket.

Interwievet med denne pædagog som til daglig arbejder i en børnehave, og ved siden af er igang med at videre uddanne sig som ressource pædagog i en 3 årig varighed.
Vi stillede spøgsmål om hvad det vil sige at være ressource pædagog, vi får forklaret at det er et nyt projekt som indebærer en uddannelse på 3 år, og så vil man være specialiseret i at gribe fat om de børn og familier som er svagere stillet, eller børn som fylder meget i hverdagen. Det vil sige at de måske skiller sig kraftigt ud fra den øvrige børnegruppe, det er gerne børn, som er svære at nå i det daglige arbejde, hvor man skal holde styr på mange ting af gangen.
Det er så en ressource pædagogs arbejde at nå det enkelte barn, at se alt det positive og rose barnet for sin gøren og laden.
Det er vigtig for en resource pædagog at opnå en tæt kontakt med de aktuelle børn, lære dem at begå sig i forskellige lege, og kunne koncentrere sig om et puslespil.

På http://www.koldingkom.dk/printpage.asp?id=42876 kan man læse mere om ressource pædagoger.