torsdag den 13. september 2007

En Fortælling

Der var en engang en gammel ensom kone, som boede i et lille hus i en lille sidegade i det gamle Torino. Hun elskede at sidde i sin gyngestol foran vinduet og kigge ud på sine blomster og nød at foråret var på vej. I nabohuset var der 3 børn, som tit legede i haven foran hendes vindue. Hun kunne få lang tid til at gå med og sidde og kigge på dem, da det gav hende glæde at se dem springe rundt friske og rørige.

En dag hun sidder og kigger ud opdager hun pludselig til hendes store forskrækkelse at der kun er 2 børn ude og lege. Det undre hende meget, da de 3 børn altid leger sammen. Den efterfølgende dag er der stadig kun 2 børn ude og lege. Hun bliver bekymret for om der er sket noget, så hun vakler over til nabohuset for at se om drengen har det godt.

Det viser sig at drengen er meget syg og det er kun er en bestemt medicin som kan helbrede ham, den medicin er meget dyr og familien har ikke råd til at betale for den. Så, den gamle dame henter hendes penge som hun i alle årenen har lagt til side fordi hun ikke nænnede at bruge dem, og gav dem til familien. Drengen blev rask og de levede lykkelig til deres dages ende - den gamle dame var ikke længere ensom - hun havde fået en ny familie.

Ingen kommentarer: